Søfartsstyrelsen og Erhvervs- og Boligstyrelsen

Notat om husbåde og flydende boliger

Februar 2003

 

Indledning

Søfartsstyrelsen og Erhvervs- og Boligstyrelsen har mange indikationer på, at antallet af husbåde og flydende boliger er stigende og at antallet vil stige betydeligt i de kommende år. Det fremgår endvidere af kommuneaftalen for 2003 med Københavns Kommune, at regeringen vil undersøge mulighederne for at fremme boligudbuddet i Københavns Kommune og i resten af landet, herunder etablere regelsæt for husbåde.

Der er generelt stor usikkerhed blandt kommuner, havnemyndigheder, nuværende og kommende husbådsejere m.fl. om, hvilken regulering der gælder for husbådes og flydende boligers bygning og indretning – og om der er tale om et hus eller en båd.

I lyset heraf har Erhvervs- og Boligstyrelsen og Søfartsstyrelsen fundet behov for i dette notat nærmere at redegøre for reglerne. Nedenfor gennemgås en række af de bestemmelser, der har betydning for afdækning af kompetencefordelingen i forhold til husbåde og flydende boliger.

Hvad forstås ved husbåde

Der findes ikke et særskilt regelsæt for husbåde og flydende boliger, hverken inden for søfartslovgivningen eller byggelovgivningen. Der er endvidere ikke i lovgivningen nogen definition af en husbåd, ligesom der så vidt vides heller ikke i retspraksis er taget stilling til spørgsmålet om en husbåd er et hus eller et skib. Den eneste dom, der nærmer sig dette spørgsmål er en højesteretsdom fra 1975 (UfR 1975.415 H), og den tager ikke klart stilling hertil.

I den juridiske teori opstilles en række krav, der normalt skal være opfyldt, for at en indretning er et skib. Indretningen skal kunne flyde og bevæge sig på eller igennem vandet og indretningen skal have en vis størrelse.

I almindelighed giver det ikke anledning til problemer at vurdere, hvorvidt en konkret indretning er et skib i relation til en given lovgivning. Det er imidlertid nødvendigt at foretage en konkret vurdering i relation til den konkrete lovgivning, om der er tale om et skib i denne lovgivnings forstand.

I dette notat defineres husbåde og flydende boliger som flydende indretninger, som anvendes til beboelse på samme sted, som ikke er af rent forbigående karakter.

Denne definition omfatter

• husbåde og flydende boliger, som tidligere har været anvendt som skibe, og

• husbåde og flydende boliger, som er bygget med henblik på at blive anvendt som stationære flydende boliger, samt

• husbåde og flydende boliger, som er forsynet med eget fremdriftsmiddel, men som anvendes til beboelse, som ikke er af rent forbigående karakter.

Herefter anvendes som alene udtrykket "flydende boliger".

Byggeloven

Byggeloven har til formål at sikre, at bebyggelse udføres og indrettes således, at den frembyder tilfredsstillende tryghed i brand-, sikkerheds- og sundhedsmæssig henseende.

Loven fortolkes i retspraksis rummeligt og omfatter som udgangspunkt enhver form for bygningsmæssig udnyttelse, hvor lovens anvendelse er begrundet i de hensyn, loven tilsigter at varetage.

Flydende boliger, der ligger fast i havn, er omfattet af byggeloven. Det fremgår af byggelovens § 2, stk. 3, at loven også omfatter transportable konstruktioner, som agtes gjort til genstand for bygningsmæssig udnyttelse, der ikke er af rent forbigående art.

Alt efter anvendelse er flydende boliger omfattet af henholdsvis Bygningsreglement 1995 (etageboliger, klublejligheder, kollegier) og bygningsreglement for småhuse 1998 (enfamilieboliger og fritidsboliger).

Byggelovgivningen administreres decentralt. Det er således de enkelte kommuner, der er bygningsmyndigheder og udsteder byggetilladelser til arbejder omfattet af loven og er tilsynsmyndighed i forhold til overholdelsen af loven og de i medfør heraf udstedte bestemmelser.

 

Der er i bygningsreglementerne ikke bestemmelser om opførelse og indretning af beboelse eller erhverv, som specifikt retter sig mod flydende boliger. Men de relevante almindelige bestemmelser i byggeloven og bygningsreglementerne finder altså anvendelse også for flydende boliger.

Det er særligt bestemmelser omkring brandsikkerhed, indeklima og sundhed, der kan være relevante ved indretning af en flydende bolig, uanset dens anvendelse. Bestemmelser om bygningers indretning og areal- og rumkrav kan også være relevante, især når flydende boliger skal anvendes til f.eks. etageboliger.

Som bygningsmyndighed er det kommunen, der i hvert enkelt tilfælde skal tage stilling til, hvilke krav der er væsentlige i forhold til det enkelte byggeri under hensyn til den flydende boligs planlagte anvendelse og beskaffenhed i øvrigt. Det er ligeledes kommunen, der skal tage stilling til i hvilket omfang der kan meddeles dispensation fra reglementernes bestemmelser.

I byggesagsbehandlingen skal kommunen således påse, at reglementernes relevante bestemmelser overholdes, og give de eventuelt fornødne dispensationer under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende for det enkelte byggeri af flydende boliger.

Det vil blive præciseret i bygningsreglementet, at flydende boliger er omfattet af anvendelsesområdet.

Lov om sikkerhed til søs og anden søfartslovgivning

Søfartsstyrelsen administrerer lov om sikkerhed til søs. Loven har bl.a. til formål at sikre, at skibe er bygget, udstyret og drevet således, at menneskeliv på søen er sikret fuldt betryggende og således, at de er egnet til det formål, de til enhver tid er bestemt for.

Loven er en rammelov; bortset fra en overordnet generalklausul bestemmes det ved tekniske forskrifter, som udstedes af Søfartsstyrelsen, hvorledes skibe skal være bygget, indrettet og udrustet.

Der foreligger som tidligere nævnt ikke en definition af, hvad der i loven forstås ved "skibe", men det forudsættes i almindelighed, at alle skibe er omfattet af loven. Kravene til et skib vil imidlertid variere med skibets art, anvendelse og størrelse samt dets fartsområde. En ændring af et skibs fartsområde vil således kunne gøres betinget af konstruktionsmæssige og/eller udstyrsmæssige ændringer.

Lov om sikkerhed til søs omfatter principielt også skibe, der anvendes som flydende boliger, selv om lovens bestemmelser efter en umiddelbar fortolkning mere sigter imod skibe, der anvendes til sejlads. Det kan således nævnes, at generalklausulen i lovens § 2, stk. 2, bl.a. omhandler skibes forsyning med bl.a. navigeringsmidler og maskinanlæg, som generelt ikke passer særlig godt på flydende boliger, der ligger fast i havn, og slet ikke på flydende boliger, der er bygget udelukkende som stationære flydende boliger.

Et lovvalg efter anvendelse er ikke ukendt, det kan f.eks. nævnes, at boreplatforme og andre havanlæg, der forsejles eller bugseres, efter fast praksis omfattes af loven, så længe de er under forsejling eller bugsering. Når de står fast på bunden, er de derimod omfattet af lov om visse havanlæg.

Heller ikke i den øvrige søfartslovgivning er begrebet "skibe" nærmere defineret, ligesom begrebet kan afgrænses forskelligt i forskellige dele af søfartslovgivningen. I henhold til § 11 i søloven, der regulerer optagelsen af "skibe" i Skibsregisteret, anses flydedokke, kabeltromler, flydende beholdere og lignende ikke som skibe i modsætning til pramme, lægtere, uddybningsmaskiner, flydekraner og lignende. Flydende boliger kan efter fast praksis registreres i Skibsregisteret.

Besætningsloven indeholder heller ingen definition af, hvad der forstås ved skibe. Efter besætningsloven skal der på ethvert skib være en skibsfører, ligesom der herudover skal være den af hensyn til sikkerhed for menneskeliv på søen nødvendige besætning. Loven indeholder f.eks. bestemmelser om hvilke kvalifikationskrav og certifikater, besætningen på forskellige skibstyper og med forskellige fartsområder skal have, og

 

at rederen og skibsføreren har ansvaret for at sikre, at besætningen lever op til lovens krav. Besætningslovens bestemmelser er således målrettet skibe, der anvendes til sejlads, og forekommer meningsløse i forhold til flydende boliger, der ligger fast i havn.

Der eksisterer ikke i dag inden for lovgivningen om sikkerhed til søs forskrifter, der specifikt retter sig mod flydende boliger. Når f.eks. et ældre passagerskib overgår til anvendelse som flydende bolig, har Søfartsstyrelsen i en række tilfælde accepteret, at den flydende bolig ikke længere skulle leve op til en lang række af de krav, som ville gælde for skibe i drift. En ældre bekendtgørelse fra 1965 om forskrifter for skibes bygning og udstyr m.v. med senere ændringer (hovedbekendtgørelsen) har ligeledes været bragt i anvendelse over for flydende boliger.

Hvilken lovgivning finder anvendelse på flydende boliger?

Som det fremgår af beskrivelsen ovenfor er flydende boliger omfattet såvel af byggelovgivningen, som lovgivningen om sikkerhed til søs, og begge lovgivninger har i en vis udstrækning været anvendt på flydende boliger.

Søfartsstyrelsen og Erhvervs- og Boligstyrelsen finder imidlertid efter en formålsfortolkning, at kriteriet for afgrænsningen mellem de to områder, bør være anvendelsen som bolig. Flydende boliger, der ikke anvendes til at sejle som skibe, men i stedet ligger fast i havn og anvendes som boliger, er således først og fremmest at betragte som en bolig, der er reguleret af byggeloven og skal opfylde de relevante bestemmelser i bygningsreglementet. Ved anvendelse til boligformål er bygningslovgivningen langt bedre egnet til at sikre, at disse flydende boliger i brand- og sikkerheds- og sundhedsmæssig henseende lever op til de krav, der bør stilles til en bolig.

Flydende boliger er imidlertid en særegen boligtype, der ikke reguleres fuldt dækkende af byggeloven. I modsætning til almindelige huse er flydende boliger f.eks. ikke placeret på en bestemt matrikel, men ligger i en havn. Det siger sig selv, at f.eks. byggelovgivningens krav vedrørende fundamenter ikke finder anvendelse på flydende boliger, her suppleres byggelovgivningen af søfartslovgivningens krav til skibes opdrift og stabilitet. Endvidere gælder, at når den flydende bolig anvendes som skib enten ved egen fremdrift eller ved forsejling omfattes den af søfartslovgivningen.

For at tydeliggøre hvilke krav inden for søfartslovgivningen, flydende boliger skal opfylde, vil Søfartsstyrelsen præcisere dette i en teknisk forskrift, idet regelsættet samtidig vil blive begrænset til forhold, som ikke i tilstrækkeligt omfang er dækket af byggelovgivningen.

Den tekniske forskrift vil indeholde en definition af flydende boliger, der alene omfatter anvendelse som bolig på mere permanent måde. For flydende boliger uden egne fremdriftsmidler indskrænkes reglerne til:

1. bestemmelser om flydende boligers flydeevne og stabilitet,

2. en godkendelsesordning med (eventuelle) krav om periodiske kontrol ved bemyndigede personer,

3. forbud mod personer om bord på en flydende bolig under bugsering, såfremt den flydende bolig ikke har opnået godkendelse efter de relevante søfartsregler,

4. evt. krav om, at der skal kunne træffes foranstaltninger til alarmering for samt lænsning af indtrængende vand, beskyttelse mod at falde over bord fra dæk, og at der skal være redningsudstyr om bord.

For flydende boliger med egne fremdriftsmidler vil der være bestemmelser om, hvilke regelsæt denne i øvrigt skal leve op til. Forskriften ventes endvidere at komme til at indeholde bestemmelser om bortfald af hidtidige certifikater, når et skib overgår til anvendelse som flydende bolig.

En flydende bolig, der skal slæbes fra én placering til en anden, skal under forsejlingen opfylde søfartslovgivningens krav. Det indebærer, at det skib, der slæber den flydende

 

bolig skal opfylde de almindelige vilkår for slæbning. For flydende boliger, der ved hjælp af eget fremdriftsmiddel ændrer placering, skal søfartslovgivningens almindelige bestemmelser være opfyldt under sejladsen.

For en god ordens skyld bemærkes, at permanent opankrede skibe, der anvendes til andet end egentlig beboelse, f.eks. butik eller restauration, ikke er omfattet af dette notat.

Anden lovgivning af betydning for flydende boliger

Ud over byggelovgivningen og lovgivningen om sikkerhed til søs, er der en række andre bestemmelser, der har betydning for f.eks. flydende boligers indretning og brug.

Brandsikring

Flydende boliger er som udgangspunkt omfattet af byggelovgivningens brandsikringskrav, hvor disse er relevante, jf. det tidligere anførte om anvendelse af byggelovgivningens krav på flydende boliger.

Forbrændingsmotorer med tilhørende brændstof til fremdrivning og fremstilling af elektricitet og eventuelt varme kan udgøre en særlig brandrisiko, men dette vurderes parallelt til opbevaring af f.eks. nødgeneratorer i land og vurderes derfor ikke at give anledning til særlige problemer.

For flydende boliger, der tidligere har været anvendt som skibe vil der kunne dispenseres fra principperne i byggeloven med hensyn til indretning og materialer.

Stærkstrømslovgivningen

Stærkstrømslovgivningen har til formål at sikre det højst mulige sikkerhedsniveau ved produktion, transmission, distribution og brug af elektricitet, jf. lov nr. 251 af 6. maj 1993 om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel med senere ændringer. Ved bekendtgørelse nr. 177 af 20. marts 1995 om administration m.v. af stærkstrømsloven er visse anlæg dog undtaget fra stærkstrømsbekendtgørelsen. Dette gælder blandt andet "skibes egne elektriske installationer og udstyr ved brug om bord", jf. nævnte bekendtgørelse § 1, stk. 2.

Baggrunden for denne undtagelse er, at der findes bestemmelser om elektriske installationer på skibe i søfartslovgivningen på grund af de særlige forhold, der gør sig gældende for sejlende skibe, og der er ikke taget stilling til, om flydende boliger er omfattet. For flydende boliger, der udelukkende anvendes til beboelse, er der imidlertid væsentlige lighedspunkter til andre beboelsesindretninger, jf. ovenfor. Dette betyder, at det findes mest hensigtsmæssigt, at flydende boliger ikke anses for omfattet af "skibe" i stærkstrømslovgivningen og derved omfattes af de almindelige regler. Denne fortolkning kan præciseres ved udstedelse af en Elråd-meddelelse.

Hvis flydende boliger ikke anses som skibe i stærkstrømslovgivningens forstand, betyder det, at skibenes installationer herefter skal opfylde stærkstrømsbekendt-gørelsens installationsbestemmelser for faste installationer i boliger (SB afsnit 6) samt at installationsarbejdet skal udføres af en autoriseret elinstallatør, jf. Elinstallatøloven, Lov nr. 314 af 5. maj 2000.

Disse krav er antageligt ikke opfyldt i eksisterende husbåde. For disse boligers installationers vedkommende kan Elektricitetsrådet efter ansøgning i det konkrete tilfælde dispensere fra kravene, forudsat elsikkerheden i øvrigt er tilstrækkelig. Såfremt der efterfølgende foretages ændringer i installationerne vil kravene i afsnit 6 samt Elinstallatørloven dog skulle iagttages.

For så vidt angår fremtidige nybyggede flydende boliger vil installationerne i disse skulle bygges efter reglerne om installationer i boliger.

Det skal endvidere bemærkes, at en bolig normalt skal være fast tilsluttet og ikke stikkontakttilsluttet, hvilket antageligt også vil stille krav til den pågældende havneplads.

Gas-, vand- og afløbsinstallationer

I lov nr. 206 af 27. marts 2000 om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger fremgår det, at loven bl.a. har til formål at sikre og opretholde et acceptabelt sikkerhedsniveau for gas-

 

installationer af hensyn til sikkerheden for personer og beskyttelse mod tab af værdier samt at sikre kvaliteten af vand- og afløbsarbejde af hensyn til miljø- og sundhedsindsatsen.

Loven finder, jf. § 3, ikke anvendelse på gas-, vand- og afløbsinstallationer om bord på skibe, men der er ikke taget stilling til, om flydende boliger er omfattet. For flydende boliger gælder, at installationerne stort set svarer til tilsvarende installationer i almindelige boliger, hvorfor det findes hensigtsmæssigt, at flydende boliger anses for omfattet af de generelle regler i loven om gas-, vand- og afløbsinstallationer.

Bestemmelserne om gasinstallationer til søs afspejler i øvrigt bestemmelserne på land, og der er taget initiativ til en yderligere harmonisering mellem styrelserne bl.a. i relation til det forhold, at der for fritidsfartøjer under 24 meter ikke i dag kræves autorisation eller godkendelse af de virksomheder, der arbejder med gasinstallationer. Tilsvarende gælder for vand- og afløbsinstallationerne, hvor reglerne er fastsat ud fra miljø- og sundhedsmæssige krav, som også bør være gældende for flydende boliger.

Forholdene for gas-, vand- og afløbs-installationer i flydende boliger vil blive præciseret i forbindelse med revision af bestemmelserne i det i medfør af loven udgivne Gasreglement (for gasinstallationer) og ved revision af loven i 2005.

Søfartsstyrelsen

Vermundsgade 38 C

2100 København Ø

Tlf. 39 17 44 00

Kontaktpersoner:

Specialkonsulent Connie Gehrt

Specialkonsulent Peter Lauridsen

Erhvervs- og Boligstyrelsen

Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17

2100 København Ø

Tlf. 35 46 60 00

Kontaktperson:

Arkitekt MAA Michael Stensgaard