Teknisk forskrift om flydende boligers
stabilitet, flydeevne m.v.1
I medfør af § 1, stk. 3, § 3, § 17,
stk. 5, § 22 og § 32 i lov om sikkerhed til søs,
jf. lovbekendtgørelse
nr. 627 af 26. juli 2002, som ændret ved lov
nr. 1231 af 27. december 2003,
og efter samråd med Erhvervs- og Boligstyrelsen, fastsættes:
Anvendelsesområde
§ 1. Forskriften gælder for stabilitet,
flydeevne, vandtæt inddeling m.v. for flydende boliger omfattet af byggeloven.2
Forskriften supplerer byggeloven og de i medfør af byggeloven udstedte administrative
bestemmelser.
Stk. 2. Bestemmelserne i
forskriften gælder tillige for eksisterende flydende boliger, der senest et år efter
forskriftens ikrafttræden skal godkendes af en autoriseret person.
Definitioner
§ 2. Følgende udtryk har i denne
forskrift den anførte betydning:
1. "Skrog": Pontonen eller
prammen under en flydende bolig eller skroget af et tidligere skib, som indrettes til
flydende bolig.
2. "Anerkendte normer": Danske
konstruktions- og byggenormer, normer3
og ligeværdige internationale standarder samt de anerkendte klassifikationsselskabers
regler for konstruktion og bygning af skibe og fartøjer.
3. "Flydende bolig" er en bolig
på vandet, som i byggeloven er omfattet af begrebet "transportable konstruktioner,
som gøres til genstand for bygningsmæssig udnyttelse".
4. "Autoriseret person" er en
person, som Søfartsstyrelsen har autoriseret til at foretage de i § 12 nævnte
verifikationer. En autoriseret person er bemyndiget til at kræve reparationer udført og
til efter en tilfredsstillende besigtigelse at udstede en attest herom.
5. "Faglig kompetent person" er
en person, som har dokumenteret faglig viden om stabilitet og flydende konstruktioner.
Ækvivalens
§ 3. Dersom denne forskrift kræver, at
et bestemt tilbehør, materiale, anordning eller apparat eller type heraf skal anbringes
eller forefindes i en flydende bolig, eller at der skal træffes en bestemt
foranstaltning, tillader Søfartsstyrelsen, at der anbringes eller forefindes et andet
tilbehør, materiale, anordning eller apparat eller type heraf, eller at der træffes en
anden foranstaltning i den flydende bolig, hvis den ved afprøvning heraf eller på anden
måde finder det godtgjort, at et sådant tilbehør, materiale, anordning eller apparat
eller type heraf eller foranstaltning er lige så effektiv som det, der kræves efter
forskrifterne.
Stk. 2. Søfartsstyrelsen
accepterer afprøvninger, der udføres af anerkendte prøveinstitutter, herunder
prøveinstitutter i andre EU-medlemsstater samt i lande, der er omfattet af EØS-aftalen,
og som giver passende og tilfredsstillende garantier af teknisk, fagmæssig og uafhængig
art.
Tekniske krav
Skroget
§ 4. Styrken og konstruktionen af skroget
skal være tilstrækkelig til at modstå alle forudseelige forhold under dennes planlagte
anvendelse. Skroget skal være dimensioneret til at kunne bære og optage de statiske og
dynamiske kraftpåvirkningerne fra de huse og overbygninger, der placeres i eller ovenpå
skroget, samt fra eventuelle motor- og tankinstallationer samt af andet udstyr. Der skal
indbygges de nødvendige forstærkninger, hvor der forekommer punktbelastninger.
Stk. 2. Skroget skal være
konstrueret og bygget i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i reglerne fra en
anerkendt organisation4
med hensyn til prammens skrogkonstruktion, styrke, og materialedimensioner.
Stk. 3. Såfremt skroget
fremstilles af et materiale eller efter en metode, hvor der ikke findes
konstruktionsregler hos de anerkendte organisationer eller Søfartsstyrelsen, kan der
anvendes andre anerkendte normer eller standarder.
Stk. 4. Alle rum, tanke og
inddelinger skal være tilgængelige for inspektion.
Stk. 5. Skroget skal have monteret
egnede klamper, beslag eller pullerter for at kunne fortøje forsvarligt. Der skal tillige
være mindst et beslag eller en pullerter i hver ende, som kan anvendes til bugsering.
Hvis bugserbeslag er let tilgængelige, kan disse også godkendes som fortøjningsbeslag.
Der skal udføres en tilstrækkelig forstærkning af det område, hvorpå klamper, beslag
og pullerter fastgøres.
Materialer
§ 5. Skroget skal være udført af stål,
aluminium eller andet egnet materiale (træ, jernbeton og lignende), der er
modstandsdygtigt over for saltvand, eventuelt i forbindelse med effektiv beskyttelse.
Stk. 2. Alt materiale til skrog,
dæk, udvendig beklædning og underlag for gulvbelægning, som er udsat for vand eller
fugtighed, skal være udført af et materiale, der ikke påvirkes alvorligt af fugtighed,
eller det skal beskyttes på en tilstrækkelig måde.
Konstruktion og bygning
§ 6. Konstruktionen og bygningen skal ske
i henhold til anerkendte normer, og hvad det anvendte materiale og den anvendte
byggemetode kræver for at opnå en pålidelig og sikker konstruktion. Hvor de anerkendte
organisationer har retningslinier for bygningen, kan disse anvendes.
Stk. 2. Svejsning af skrog skal
udføres i henhold til anerkendte normer og standarder for udførelse af svejsearbejde,
f.eks. i henhold til en anerkendt organisations regler.
Tanke
§ 7. Såfremt der skal være tanke om
bord for opbevaring af vand, olie, spildevand eller lignende, skal de i nybyggede skrog
være løse tanke eller indbygget i en dobbeltbund eller dobbeltklædning, som let kan
inspiceres både indvendigt og udvendigt. Tankene skal være dimensionerede til det
maksimale tryk, disse kan blive udsat for under anvendelsen. Luftrør skal udmunde i fri
luft mindst 380 mm over skrogets dæk.
Lænsesystemer
§ 8. I hvert enkelt afgrænset rum under
dækket i prammen skal der installeres en vandstandsalarm med akustisk og visuel varsling,
som ved utilsigtet vandfyldning kan høres overalt i den flydende bolig. Såfremt der er
forbindelse mellem flere rum, er vandstandsalarmer installeret i det ene rum på de
laveste steder tilstrækkelig under hensyntagen til eventuelt trim og krængning.
Stk. 2. Der skal forefindes
lænsepumpe med en sådan minimumskapacitet, at det kan sikres, at der kan pumpes vand
gennem hovedlænserøret med en hastighed på mindst 2 m/s. Lænsepumpe kapaciteten skal
dog mindst være på 15 m3/h.
Hovedlænserørets indvendige diameter 'd'
bestemmes efter følgende formel:
(mm) se formel på Søfartsstyrelsens sideHvor: L, B og D er skrogets længde, bredde og
dybde eller sidehøjde i meter.
Lænsepumpen eller -pumperne skal
arrangeres således, at det er muligt at lænse fra alle rum under dækket, bortset fra
rum udelukkende til opbevaring af vand eller olie, eller det skal være muligt at flytte
pumpen fra en sugebrønd til en anden.
Stk. 3. Såfremt det kan
godtgøres, at prammens sikkerhed ikke forringes derved, kan lænsearrangementet og
vandstandsalarmer undlades i bestemte rum. Dette forudsætter, at der ved lækage stadig
opretholdes en aktuel GM værdi på minimum 0,60 m.
Inddeling, flydeevne og stabilitet
§ 9. Den flydende bolig skal være stabil
under alle tænkelige forhold både under hensyntagen til dens egenvægt, forsyninger,
last samt personer og anden bevægelig last under normal anvendelse samt under bugsering.
Stk. 2. Skrog udført som lukkede
vandtætte pontoner, udelukkende til opretholdelse af den flydende boligs flydeevne, skal
være underopdelt ved hjælp af blandt andet langsgående og tværgående vandtætte
inddelinger (skotter), som sikrer, at den fuldt lastede flydende bolig holdes flydende med
positiv stabilitet, selv om det største rum bliver fyldt med vand. Alternativt skal
antallet af pontoner være så stort, at den flydende bolig holdes flydende med positiv
stabilitet og en minimum GM værdi på 0,60 m, selv om den største ponton bliver fyldt
med vand.
Stk. 3. Den flydende bolig behøver
ikke have stabilitetsoplysninger som skibe og fartøjer, men jf. stk. 1 ovenfor skal
enhver flydende bolig besidde en tilstrækkelig stabilitet, og dette skal kunne
dokumenteres.
Stk. 4. Stabiliteten,5
udtrykt som metacenterhøjden GM i intakt tilstand, skal som minimum være lig med eller
større end en metacenterhøjde (GM) på 0,60 m.
IVL = det tværskibs
inertimoment af vandlinieplanet om centerlinien (m4).
V = rumfanget af den flydende boligs
totale deplacement til den pågældende vandlinie (m3).
G = det fælles tyngdepunkt for den fuldt
lastede flydende bolig; måles i meter over underkant af køl (laveste punkt på underkant
af pram) på midten af prammen.
BG = den lodrette afstand mellem
opdriftens tyngdepunkt (B) og den fuldt lastede flydende boligs samlede tyngdepunkt (G).
Metacentret (M) er skæringspunktet mellem
opdriftslinien før og efter en meget lille krængning.
Stk. 5. Når en flydende bolig er
færdigbygget, skal der udføres en krængningsprøve for fastsættelse af tyngdepunktet
(G). Som alternativ til en krængningsprøve kan foretages detaljerede vægt- og
tyngdepunktsberegninger udført af en faglig kompetent person.6
Stk. 6. Hvis der i skroget eller
overbygningen foretages forandringer, der påvirker egenvægten væsentligt og
beliggenheden af tyngdepunktet, skal stabiliteten revurderes af en fagligt kompetent
person.7
Ved væsentligt menes i denne forbindelse en ændring i egenvægten på ±5% eller derover
eller en forøgelse af BG på 3% eller derover.
Stk. 7. Det kan tillades, at
bestemmelsen af G for en bestemt skrog under en flydende bolig undlades, når der
foreligger oplysninger fra en krængningsprøve eller nøjagtig beregning foretaget med et
søsterfartøj. Der udføres en efterfølgende kontrol af egenvægten ved en aflæsning af
dybgangen eller fribordet. Ved afvigelser på indtil 5% af egenvægten (deplacementet)
accepteres det, at stabilitetsoplysningerne fra et søsterfartøj anvendes.
Stk. 8. Stabiliteten af den
færdige komplette flydende bolig skal ved usymmetrisk belastning (sidepåvirkning),
vindpåvirkning og ved sammenstimling af det maksimale antal personer, der kan forventes
at være om bord i den ene side på øverste tilgængelige etage, være tilstrækkelig
til, at skroget ikke krænger mere end 4º, og krængningen må maksimalt medføre en
reduktion af fribordet i den ene side på to tredjedele af det oprindelige fribord. Der
skal enten regnes med et vindtryk på mindst 500 N/m2 af den flydende boligs
facade over fortøjningsplanet, og den lodrette arm beregnes fra center af det projicerede
undervandsskrog i profil, eller vindtrykket bestemmes ved en mere detaljeret beregning i
henhold til Dansk Standards norm DS 410 "Normer for last på konstruktioner".
Stk. 9. Ækvivalente metoder til
konstatering af stabiliteten kan anvendes, såfremt det kan accepteres af den autoriserede
person.
Stk. 10. Skibslignende skrog, der
opfylder de gældende bestemmelser for skibe, anses for at have tilstrækkelig stabilitet
og flydeevne m.v.
Fribord, og fribordsmæssige forhold
§ 10. Fribordet, målt fra vandoverfladen
til overkant af skroget på den færdige flydende bolig, må aldrig være mindre end 500
mm, når den flydende bolig ikke krænger.
Stk. 2. Skrogets tæthed og
integritet, inkl. tætheden af åbninger til søen, skal kunne opretholdes under
bugsering. På nye skrog må der ikke findes søventiler og andre åbninger under
vandlinien, medmindre der findes en afspærrelig ventil på klædningen, som kan lukkes
fra prammens dæk. Afgangsåbninger i skroget over let vandlinie og mindre end 350 mm over
dybeste vandlinie samt systemer med åben udmunding indenbords skal have kontraventil, som
forhindrer vandindtrængning, Rørsystemer, der er tilsluttet gennemføringer i skroget,
skal være monteret således, at der ikke kommer vand ind i fartøjet, selv om ventilerne
står åbne. Ventiler på skroggennemføringer skal være egnet til brug på fartøjer og
udføres af stål, bronze eller et andet sejt materiale og monteres således, at de er let
tilgængelige.
Stk. 3. Hvis der forefindes koøjer
i skrog, skal underkanten af disse være anbragt mindst 500 mm over vandoverfladen ved
største dybgang. Koøjer og vinduer, hvis underkant er mindre end 800 mm over vandlinien
ved største dybgang, må ikke være oplukkelige. Koøjer, vinduer og lysåbninger samt
glasset heri skal være udført af en solid konstruktion af egnede materialer. Glas i
koøjer samt vinduer og lysåbninger placeret i fribordet skal være hærdet eller
lamineret glas, som skal være mekanisk fastholdt mellem to metalrammer eller mellem en
fals og en metalramme.
Stk. 4. For at sikre personer mod
at falde i vandet skal der på dæk og andre steder, hvor personer færdes, forefindes
rækværk eller gelænder med en højde på minimum 1 meter. Ved åbne typer af rækværk
må afstanden mellem stængerne ikke være større end 150 mm. Stængerne i rækværk skal
placeres lodret, så børn ikke kan kravle op. På eksisterende gelændere kan dette
sikres ved montering af plader eller presenning på den indvendige side af stængerne.
Dæk, trappetrin eller andre steder, hvor personer færdes, skal være udført således,
at arealet er skridsikkert eller er pålagt et skridsikkert materiale.
Særlige sikkerhedsregler
§ 11. Der skal placeres mindst en
godkendt redningskrans forsynet med 30 m line klar til øjeblikkelig brug på den flydende
boligs søside.
Stk. 2. Den flydende bolig skal
være forsynet med en fast monteret lejder, der gør det muligt for en person, som er
faldet i vandet, at kravle i sikkerhed på skroget. Såfremt den flydende bolig ligger ved
en kaj eller bro forsynet med tilsvarende lejdere, kan lejderen udelades på den flydende
bolig.
Flytning af flydende boliger
§ 12. Når en flydende bolig flyttes
inden for en havn eller tilsvarende beskyttet område, må der kun være det for
flytningen nødvendige antal personer om bord. Der skal forefindes godkendte8
redningsveste til de ombordværende.
Stk. 2. Hvis den flydende bolig
flyttes fra en havn til en anden, skal det ske i en periode med udsigt til gunstige
vejrforhold, og der må ikke være personer om bord under bugseringen uden for
havneområder, medmindre reglerne for skibes bygning, konstruktion, udrustning og drift er
opfyldt.
Godkendelse og syn
§ 13. Forinden et skrog til en flydende
bolig tages i brug, skal dets konstruktion godkendes og besigtiges af en person
autoriseret hertil af Søfartsstyrelsen. Den autoriserede person skal, efter en
tilfredsstillende gennemgang og besigtigelse, udfærdige en attest om, at skroget opfylder
denne forskrift. Forinden den færdige flydende bolig tages i brug som ny, skal en
autoriseret person verificere stabiliteten af den samlede konstruktion ved en anerkendt
metode og udfærdige dokumentation herfor. Dokumentationen skal opbevares af ejeren.
Stk. 2. Den udvendige bund på
flydende boliger skal besigtiges med den flydende bolig på land af en autoriseret person
mindst hvert 5. år, og der skal udfærdiges en attest om besigtigelsen. Ejeren skal
opbevare attesten for seneste besigtigelse. For flydende boliger, hvis bund er fremstillet
af særligt modstandsdygtige materialer, eller som har gennemgået en særlig konservering
og udvendig korrosionsbeskyttelse med langtidsholdbare malingssystemer kombineret med
offeranoder, kan intervallerne mellem bundbesigtigelserne forlænges til 10 år.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og
2 finder ikke anvendelse på skibe og fritidsfartøjer bygget i overensstemmelse med
gældende bestemmelser for skibe og fritidsfartøjer.
Straf og ikrafttræden
§ 14. Overtrædelse af §§ 4-13 straffes
med bøde eller fængsel i indtil 1 år.
Stk. 2. Straffen kan stige til
fængsel i indtil 2 år, hvis der
1) ved overtrædelsen er sket skade på
liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor,
2) tidligere er afgivet forbud eller
påbud for samme eller tilsvarende forhold eller
3) ved overtrædelsen er opnået eller
tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.
Stk. 3. Det skal betragtes som en
særlig skærpende omstændighed, at der for unge under 18 år er sket skade på liv eller
helbred eller fremkaldt fare herfor, jf. stk. 2, nr. 1.
Stk. 4. Sker der ikke konfiskation
af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder
tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet
økonomisk fordel.
Stk. 5. Der kan pålægges
selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 15. Forskriften træder i kraft den 1.
marts 2004.
Stk. 2. Forskriften gælder ikke
for Grønland.
Søfartsstyrelsen, den 27. januar 2004Anne
Skov Strüver/Peter Lauridsen
Bemærkninger til teknisk forskrift om
flydende boligers stabilitet, flydeevne m.v.
I det følgende gengives et notat dateret
februar 2003 om husbåde og flydende boliger udarbejdet af Søfartsstyrelsen og Erhvervs-
og Boligstyrelsen i fællesskab. I notatet redegøres for grænsedragningen mellem
Erhvervs- og Boligstyrelsens og Søfartsstyrelsens regler om flydende boliger.
Indledning
Søfartsstyrelsen og Erhvervs- og
Boligstyrelsen har mange indikationer på, at antallet af husbåde og flydende boliger er
stigende, og at antallet vil stige betydeligt i de kommende år. Det fremgår endvidere af
kommuneaftalen for 2003 med Københavns Kommune, at regeringen vil undersøge mulighederne
for at fremme boligudbuddet i Københavns Kommune og i resten af landet, herunder etablere
regelsæt for husbåde.Der er generelt stor usikkerhed blandt kommuner, havnemyndigheder,
nuværende og kommende husbådsejere m.fl. om, hvilken regulering der gælder for
husbådes og flydende boligers bygning og indretning - og om der er tale om et hus eller
en båd.I lyset heraf har Erhvervs- og Boligstyrelsen og Søfartsstyrelsen fundet behov
for i dette notat nærmere at redegøre for reglerne. Nedenfor gennemgås en række af de
bestemmelser, der har betydning for afdækning af kompetencefordelingen i forhold til
husbåde og flydende boliger.
Hvad forstås ved husbåde?
Der findes ikke et særskilt regelsæt for
husbåde og flydende boliger, hverken inden for søfartslovgivningen eller
byggelovgivningen. Der er endvidere ikke i lovgivningen nogen definition af en husbåd,
ligesom der så vidt vides heller ikke i retspraksis er taget stilling til spørgsmålet
om, hvorvidt en husbåd er et hus eller et skib. Den eneste dom, der nærmer sig dette
spørgsmål, er en højesteretsdom fra 1975 (UfR 1975.415 H), og den tager ikke klart
stilling hertil.I den juridiske teori opstilles en række krav, der normalt skal være
opfyldt, for at en indretning er et skib. Indretningen skal kunne flyde og bevæge sig på
eller igennem vandet, og indretningen skal have en vis størrelse.I almindelighed giver
det ikke anledning til problemer at vurdere, hvorvidt en konkret indretning er et skib i
relation til en given lovgivning. Det er imidlertid nødvendigt at foretage en konkret
vurdering i relation til den konkrete lovgivning af, om der er tale om et skib i denne
lovgivnings forstand.I dette notat defineres husbåde og flydende boliger som flydende
indretninger, som anvendes til beboelse på samme sted, som ikke er af rent forbigående
karakter.Denne definition omfatter
? husbåde og flydende boliger, som
tidligere har været anvendt som skibe, og
? husbåde og flydende boliger, som er
bygget med henblik på at blive anvendt som stationære flydende boliger, samt
? husbåde og flydende boliger, som er
forsynet med eget fremdriftsmiddel, men som anvendes til beboelse, som ikke er af rent
forbigående karakter.
Herefter anvendes alene udtrykket
"flydende boliger".
Byggeloven
Byggeloven har til formål at sikre, at
bebyggelse udføres og indrettes således, at den frembyder tilfredsstillende tryghed i
brand-, sikkerheds- og sundhedsmæssig henseende.Loven fortolkes i retspraksis rummeligt
og omfatter som udgangspunkt enhver form for bygningsmæssig udnyttelse, hvor lovens
anvendelse er begrundet i de hensyn, loven tilsigter at varetage.Flydende boliger, der
ligger fast i havn, er omfattet af byggeloven. Det fremgår af byggelovens § 2, stk. 3,
at loven også omfatter transportable konstruktioner, som agtes gjort til genstand for
bygningsmæssig udnyttelse, der ikke er af rent forbigående art.Alt efter anvendelse er
flydende boliger omfattet af henholdsvis Bygningsreglement 1995 (etageboliger,
klublejligheder, kollegier) og bygningsreglement for småhuse 1998 (enfamilieboliger og
fritidsboliger).Byggelovgivningen administreres decentralt. Det er således de enkelte
kommuner, der er bygningsmyndigheder, udsteder byggetilladelser til arbejder omfattet af
loven og er tilsynsmyndighed i forhold til overholdelsen af loven og de i medfør heraf
udstedte bestemmelser.Der er i bygningsreglementerne ikke bestemmelser om opførelse og
indretning af beboelse eller erhverv, som specifikt retter sig mod flydende boliger. Men
de relevante almindelige bestemmelser i byggeloven og bygningsreglementerne finder altså
anvendelse også for flydende boliger.Det er særligt bestemmelser omkring brandsikkerhed,
indeklima og sundhed, der kan være relevante ved indretning af en flydende bolig, uanset
dens anvendelse. Bestemmelser om bygningers indretning og areal- og rumkrav kan også
være relevante, især når flydende boliger skal anvendes til f.eks. etageboliger.Som
bygningsmyndighed er det kommunen, der i hvert enkelt tilfælde skal tage stilling til,
hvilke krav der er væsentlige i forhold til det enkelte byggeri under hensyn til den
flydende boligs planlagte anvendelse og beskaffenhed i øvrigt. Det er ligeledes kommunen,
der skal tage stilling til, i hvilket omfang der kan meddeles dispensation fra
reglementernes bestemmelser.I byggesagsbehandlingen skal kommunen således påse, at
reglementernes relevante bestemmelser overholdes, og give de eventuelt fornødne
dispensationer under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende for det
enkelte byggeri af flydende boliger.Det vil blive præciseret i bygningsreglementet, at
flydende boliger er omfattet af anvendelsesområdet.
Lov om sikkerhed til søs og anden
søfartslovgivning
Søfartsstyrelsen administrerer lov om
sikkerhed til søs. Loven har bl.a. til formål at sikre, at skibe er bygget, udstyret og
drevet således, at menneskeliv på søen er sikret fuldt betryggende, og således, at de
er egnet til det formål, de til enhver tid er bestemt for.Loven er en rammelov; bortset
fra en overordnet generalklausul bestemmes det ved tekniske forskrifter, som udstedes af
Søfartsstyrelsen, hvorledes skibe skal være bygget, indrettet og udrustet.Der foreligger
som tidligere nævnt ikke en definition af, hvad der i loven forstås ved
"skibe", men det forudsættes i almindelighed, at alle skibe er omfattet af
loven. Kravene til et skib vil imidlertid variere med skibets art, anvendelse og
størrelse samt dets fartsområde. En ændring af et skibs fartsområde vil således kunne
gøres betinget af konstruktionsmæssige og/eller udstyrsmæssige ændringer.Lov om
sikkerhed til søs omfatter principielt også skibe, der anvendes som flydende boliger,
selv om lovens bestemmelser efter en umiddelbar fortolkning mere sigter imod skibe, der
anvendes til sejlads. Det kan således nævnes, at generalklausulen i lovens § 2, stk. 2,
bl.a. omhandler skibes forsyning med bl.a. navigeringsmidler og maskinanlæg, som generelt
ikke passer særlig godt på flydende boliger, der ligger fast i havn, og slet ikke på
flydende boliger, der er bygget udelukkende som stationære flydende boliger.Et lovvalg
efter anvendelse er ikke ukendt; det kan f.eks. nævnes, at boreplatforme og andre
havanlæg, der forsejles eller bugseres, efter fast praksis omfattes af loven, så længe
de er under forsejling eller bugsering. Når de står fast på bunden, er de derimod
omfattet af lov om visse havanlæg.Heller ikke i den øvrige søfartslovgivning er
begrebet "skibe" nærmere defineret, ligesom begrebet kan afgrænses forskelligt
i forskellige dele af søfartslovgivningen. I henhold til § 11 i søloven, der regulerer
optagelsen af "skibe" i Skibsregisteret, anses flydedokke, kabeltromler,
flydende beholdere og lignende ikke som skibe i modsætning til pramme, lægtere,
uddybningsmaskiner, flydekraner og lignende. Flydende boliger kan efter fast praksis
registreres i Skibsregisteret.Besætningsloven indeholder heller ingen definition af, hvad
der forstås ved skibe. Efter besætningsloven skal der på ethvert skib være en
skibsfører, ligesom der herudover skal være den af hensyn til sikkerhed for menneskeliv
på søen nødvendige besætning. Loven indeholder f.eks. bestemmelser om, hvilke
kvalifikationskrav og certifikater besætningen på forskellige skibstyper og med
forskellige fartsområder skal have, og at rederen og skibsføreren har ansvaret for at
sikre, at besætningen lever op til lovens krav. Besætningslovens bestemmelser er
således målrettet skibe, der anvendes til sejlads, og forekommer meningsløse i forhold
til flydende boliger, der ligger fast i havn.Der eksisterer ikke i dag inden for
lovgivningen om sikkerhed til søs forskrifter, der specifikt retter sig mod flydende
boliger. Når f.eks. et ældre passagerskib overgår til anvendelse som flydende bolig,
har Søfartsstyrelsen i en række tilfælde accepteret, at den flydende bolig ikke
længere skulle leve op til en lang række af de krav, som ville gælde for skibe i drift.
En ældre bekendtgørelse fra 1965 om forskrifter for skibes bygning og udstyr m.v. med
senere ændringer (hovedbekendtgørelsen) har ligeledes været bragt i anvendelse over for
flydende boliger.
Hvilken lovgivning finder anvendelse på
flydende boliger?
Som det fremgår af beskrivelsen ovenfor,
er flydende boliger omfattet såvel af byggelovgivningen som lovgivningen om sikkerhed til
søs, og begge lovgivninger har i en vis udstrækning været anvendt på flydende
boliger.Søfartsstyrelsen og Erhvervs- og Boligstyrelsen finder imidlertid efter en
formålsfortolkning, at kriteriet for afgrænsningen mellem de to områder bør være
anvendelsen som bolig. Flydende boliger, der ikke anvendes til at sejle som skibe, men i
stedet ligger fast i havn og anvendes som boliger, er således først og fremmest at
betragte som en bolig, der er reguleret af byggeloven og skal opfylde de relevante
bestemmelser i bygningsreglementet. Ved anvendelse til boligformål er
bygningslovgivningen langt bedre egnet til at sikre, at disse flydende boliger i brand- og
sikkerheds- og sundhedsmæssig henseende lever op til de krav, der bør stilles til en
bolig.Flydende boliger er imidlertid en særegen boligtype, der ikke reguleres fuldt
dækkende af byggeloven. I modsætning til almindelige huse er flydende boliger f.eks.
ikke placeret på en bestemt matrikel, men ligger i en havn. Det siger sig selv, at f.eks.
byggelovgivningens krav vedrørende fundamenter ikke finder anvendelse på flydende
boliger; her suppleres byggelovgivningen af søfartslovgivningens krav til skibes opdrift
og stabilitet. Endvidere gælder, at når den flydende bolig anvendes som skib enten ved
egen fremdrift eller ved forsejling, omfattes den af søfartslovgivningen.For at
tydeliggøre, hvilke krav inden for søfartslovgivningen flydende boliger skal opfylde,
vil Søfartsstyrelsen præcisere dette i en teknisk forskrift, idet regelsættet samtidig
vil blive begrænset til forhold, som ikke i tilstrækkeligt omfang er dækket af
byggelovgivningen.Den tekniske forskrift vil indeholde en definition af flydende boliger,
der alene omfatter anvendelse som bolig på mere permanent måde. For flydende boliger
uden egne fremdriftsmidler indskrænkes reglerne til:
1. bestemmelser om flydende boligers
flydeevne og stabilitet,
2. en godkendelsesordning med (eventuelle)
krav om periodiske kontrol ved bemyndigede personer,
3. forbud mod personer om bord på en
flydende bolig under bugsering, såfremt den flydende bolig ikke har opnået godkendelse
efter de relevante søfartsregler, og
4. evt. krav om, at der skal kunne
træffes foranstaltninger til alarmering for samt lænsning af indtrængende vand,
beskyttelse mod at falde over bord fra dæk, og at der skal være redningsudstyr om bord.
For flydende boliger med egne
fremdriftsmidler vil der være bestemmelser om, hvilke regelsæt denne i øvrigt skal leve
op til. Forskriften ventes endvidere at komme til at indeholde bestemmelser om bortfald af
hidtidige certifikater, når et skib overgår til anvendelse som flydende bolig.En
flydende bolig, der skal slæbes fra én placering til en anden, skal under forsejlingen
opfylde søfartslovgivningens krav. Det indebærer, at det skib, der slæber den flydende
bolig, skal opfylde de almindelige vilkår for slæbning. For flydende boliger, der ved
hjælp af eget fremdriftsmiddel ændrer placering, skal søfartslovgivningens almindelige
bestemmelser være opfyldt under sejladsen.For en god ordens skyld bemærkes, at permanent
opankrede skibe, der anvendes til andet end egentlig beboelse, f.eks. butik eller
restauration, ikke er omfattet af dette notat.
Anden lovgivning af betydning for
flydende boliger
Ud over byggelovgivningen og lovgivningen
om sikkerhed til søs er der en række andre bestemmelser, der har betydning for f.eks.
flydende boligers indretning og brug.
Brandsikring
Flydende boliger er som udgangspunkt
omfattet af byggelovgivningens brandsikringskrav, hvor disse er relevante, jf. det
tidligere anførte om anvendelse af byggelovgivningens krav på flydende
boliger.Forbrændingsmotorer med tilhørende brændstof til fremdrivning og fremstilling
af elektricitet og evt. varme kan udgøre en særlig brandrisiko, men dette vurderes
parallelt til opbevaring af f.eks. nødgeneratorer i land og vurderes derfor ikke at give
anledning til særlige problemer.For flydende boliger, der tidligere har været anvendt
som skibe, vil der kunne dispenseres fra principperne i byggeloven med hensyn til
indretning og materialer.
Stærkstrømslovgivningen
Stærkstrømslovgivningen har til formål
at sikre det højst mulige sikkerhedsniveau ved produktion, transmission, distribution og
brug af elektricitet, jf. lov nr. 251 af 6. maj 1993 om elektriske stærkstrømsanlæg og
elektrisk materiel med senere ændringer. Ved bekendtgørelse nr. 177 af 20. marts 1995 om
administration m.v. af stærkstrømsloven er visse anlæg dog undtaget fra
stærkstrømsbekendtgørelsen. Dette gælder bl.a. "skibes egne elektriske
installationer og udstyr ved brug om bord", jf. nævnte bekendtgørelse § 1, stk.
2.Baggrunden for denne undtagelse er, at der findes bestemmelser om elektriske
installationer på skibe i søfartslovgivningen på grund af de særlige forhold, der gør
sig gældende for sejlende skibe, og der er ikke taget stilling til, om flydende boliger
er omfattet. For flydende boliger, der udelukkende anvendes til beboelse, er der
imidlertid væsentlige lighedspunkter til andre beboelsesindretninger, jf. ovenfor. Dette
betyder, at det findes mest hensigtsmæssigt, at flydende boliger ikke anses for omfattet
af "skibe" i stærkstrømslovgivningen og derved omfattes af de almindelige
regler. Denne fortolkning kan præciseres ved udstedelse af en Elråd-meddelelse.Hvis
flydende boliger ikke anses som skibe i stærkstrømslovgivningens forstand, betyder det,
at skibenes installationer herefter skal opfylde stærkstrømsbekendtgørelsens
installationsbestemmelser for faste installationer i boliger (SB afsnit 6), samt at
installationsarbejdet skal udføres af en autoriseret elinstallatør, jf.
Elinstallatørloven, Lov nr. 314 af 5. maj 2000.Disse krav er antageligt ikke opfyldt i
eksisterende husbåde. For disse boligers installationers vedkommende kan
Elektricitetsrådet efter ansøgning i det konkrete tilfælde dispensere fra kravene,
forudsat elsikkerheden i øvrigt er tilstrækkelig. Såfremt der efterfølgende foretages
ændringer i installationerne, vil kravene i afsnit 6 samt Elinstallatørloven dog skulle
iagttages.For så vidt angår fremtidige nybyggede flydende boliger, vil installationerne
i disse skulle bygges efter reglerne om installationer i boliger.Det skal endvidere
bemærkes, at en bolig normalt skal være fast tilsluttet og ikke stikkontakttilsluttet,
hvilket antageligt også vil stille krav til den pågældende havneplads.
Gas-, vand- og afløbsinstallationer
I lov nr. 206 af 27. marts 2000 om
gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger fremgår
det, at loven bl.a. har til formål at sikre og opretholde et acceptabelt sikkerhedsniveau
for gasinstallationer af hensyn til sikkerheden for personer og beskyttelse mod tab af
værdier samt at sikre kvaliteten af vand- og afløbsarbejde af hensyn til miljø- og
sundhedsindsatsen.Loven finder, jf. § 3, ikke anvendelse på gas-, vand- og
afløbsinstallationer om bord på skibe, men der er ikke taget stilling til, om flydende
boliger er omfattet. For flydende boliger gælder, at installationerne stort set svarer
til tilsvarende installationer i almindelige boliger, hvorfor det findes hensigtsmæssigt,
at flydende boliger anses for omfattet af de generelle regler i loven om gas-, vand- og
afløbsinstallationer.Bestemmelserne om gasinstallationer til søs afspejler i øvrigt
bestemmelserne på land, og der er taget initiativ til en yderligere harmonisering mellem
styrelserne bl.a. i relation til det forhold, at der for fritidsfartøjer under 24 meter
ikke i dag kræves autorisation eller godkendelse af de virksomheder, der arbejder med
gasinstallationer. Tilsvarende gælder for vand- og afløbsinstallationerne, hvor reglerne
er fastsat ud fra miljø- og sundhedsmæssige krav, som også bør være gældende for
flydende boliger.Forholdene for gas-, vand- og afløbsinstallationer i flydende boliger
vil blive præciseret i forbindelse med revision af bestemmelserne i det i medfør af
loven udgivne Gasreglement (for gasinstallationer) og ved revision af loven i 2005.
Søfartsstyrelsen
Vermundsgade 38 C2100 København ØTlf. 39 17 44 00 |
Erhvervs- og
Boligstyrelsen Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Tlf. 35 46 60 00 |
Noter:
1 Forskriften har som udkast
været notificeret i overensstemmelse med Europaparlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF
(informationsproceduredirektivet), som ændret senest ved direktiv 98/48/EF.
2 Byggelovens § 2, stk. 3:
"Loven finder anvendelse på transportable konstruktioner, som agtes gjort til
genstand for bygningsmæssig udnyttelse, der ikke er af rent forbigående art. Dette
gælder dog ikke transportable konstruktioner, der er tilladt opstillet i medfør af lov
om sommerhuse og campering m.v."
3 F.eks. stålnormer,
betonnormer m.v.
4 Der henvises til teknisk
forskrift nr. 5 af 9. august 2002 om anerkendelse og autorisation af organisationer, som
udfører inspektion og syn af skibe.
5 Der henvises til
Søfartsstyrelsens seneste vejledning om godkendelse af stabilitet.
6 Jf. § 2, nr. 5.
7 Jf. § 2, nr. 5.
8 Redningsveste godkendt efter
anerkendte normer er redningsveste, der er CE-mærkede eller rat-mærkede.