Jordspyd og netstøj-filter
Af Martin Bopup - Link

Manglende jordforbindelse er kilden til dårlig HiFi-lyd

En gammel lov om elektricitet siger at al den strøm, som løber ind i et kredsløb også kommer ud igen. 
Derfor skal der altid to ledere til at forsyne os med strøm: En "varm" forsynings-leder og en "kold" returleder, akkurat som dem du finder i en normal 230-volts stikkontakt.

Når man ofte bruger en ekstra jord-leder til computere, er det det fordi det er en effektiv sikkerhedsforanstaltning, dels fordi den dæmper støj: Jordforbindelsen forhindrer skadende læk-strømme og statisk elektricitet i at nå ind i computerens skrøbelige processorer. 
Men hifi-anlægget har ingen jord. Det tilsluttes normalt kun til en to-polet stikkontakt akkurat som en ordinær elektrisk pære. Hvorfor ikke yde anlægget mere respekt? Forklaringen er, at man tager udgangspunkt i en ideel situation, der ikke har meget med virkeligheden at gøre: Når hvert af stereoanlæggets strømforbrugende apparater er forbundet til samme 230-volts forsyning og 0-leder, burde der ikke løbe andre strømme mellem apparaterne end de ønskede signaler, der som bekendt passerer ud igennem signalkablernes plusleder og retur gennem skærmlaget. Men det er lige præcis hvad der gør.

 

Note

0

1

2

3

middle C

5

6

7

8

9

C

16.35

32.70

65.41

130.81

261.63

523.25

1046.50

2093.00

4186.01

8372.02

C#

17.32

34.65

69.30

138.59

277.18

554.37

1108.73

2217.46

4434.92

8869.84

D

18.35

36.71

73.42

146.83

293.66

587.33

1174.66

2349.32

4698.64

9397.27

D#

19.45

38.89

77.78

155.56

311.13

622.25

1244.51

2489.02

4978.03

9956.06

E

20.60

41.20

82.41

164.81

329.63

659.26

1318.51

2637.02

5274.04

10548.08

F

21.83

43.65

87.31

174.61

349.23

698.46

1396.91

2793.83

5587.65

11175.30

F#

23.12

46.25

92.50

185.00

369.99

739.99

1479.98

2959.96

5919.91

11839.82

G

24.50

49.00

98.00

196.00

392.00

783.99

1567.98

3135.96

6271.93

12543.85

G#

25.96

51.91

103.83

207.65

415.30

830.61

1661.22

3322.44

6644.88

13289.75

A

27.50

55.00

110.00

220.00

440.00

880.00

1760.00

3520.00

7040.00

14080.00

A#

29.14

58.27

116.54

233.08

466.16

932.33

1864.66

3729.31

7458.62

14917.24

B

30.87

61.74

123.47

246.94

493.88

987.77

1975.53

3951.07

7902.13

15804.27

 

Anlæggets enkelte dele har vidt forskellig funktion - og elektriske behov. En signalkilde (CD-spiller eller tuner) opererer godt nok med 230 V, men forbruger og afgiver kun ganske lave effekter. Det samme gælder hifi-anlæggets kontrolforstærker. Disse apparaters strømforbrug er pga. opbygningen reelt helt upåvirket af lydsignalets styrke. Effektforstærkeren skal derimod føde anlæggets stærkt watt-forbrugende højttalere, Ladelytterne, forstærkerens strømreservoir, tager godt nok en del af skraldet Alligevel moduleres strømforbruget voldsomt op og ned under ekstreme forhold, Det giver støj i lysnettet akkurat, som når industrimaskiner nyder af lysnettets ydelser. Hvor skal man ellers gøre af støjen end at lede de ind i apparatets stel-plan, hvorfra den forplanter sig til signalvejen Værre er det, at der altid er en smule træghed i 230-volts forsyningen, bl.a. pga induktion og impedans i netledningerne mellem elværket og forstærkeren. Og af tilsvarende elektriske tab i forstærkerens indbyggede strømforsyning. Tabet er årsag til, at hver eneste gang forstærkerens strømforbrug ændrer sig en smule løbe der betydelige lækstrømme frem og tilbage mellem anlæggets enkelte apparater - ud over strømmen i kredsløbet mellem forstærkerens strømforsyning, transistoreme og højttalerne.

Nettrafoen udstråler tillige lækstrømme ad elektromagnetiske eller elektrostatisk vej, som nemt forplanter sig til stel-planet i signalvejen. Disse strømme kan sagtens have en langt højere strømstyrke end det lydbærende Liniesignal. Derfor intermodulerer de let med lydsignalet, hvorved forvrængning opstår - Og så er Fanden løs!

Hvis nu chassiset og stel-planet i samtlige hifi-anlæggets apparater var forbundet til en ægte jordforbindelse, ville der ikke løbe anden strøm imellem apparaterne end det ønskede musiksignal derfor er en jordforbindelse i hifi-sammenhæng alle tiders affaldsskakt for brumstøj, lysnet-båret støj og lækstrømme. I praksis kan den nemt etableres i form af et jordspyd, som stikkes flere meter ned i jorden og tilsluttes apparaternes chassiser med ledning.

Praktiske forsøg viser, at behørig jording af hifi-anlægget i næsten alle tilfælde medfører lavere støj og bedre lyd. Men for mange er det et stort problem at opnå en rigtig effektiv, lavimpedant jordforbindelse. Et jordspyd i en altankasse på 5 sal kommer man nemlig ikke langt med.

 

Hvordan og hvilke lyttefordele er der ved jordning?

I mange af jeres artikler omtales ofte lytte-fordele ved "behørig jordforbindelse af hifi-anlægget". Hvilke lyttefordele er der tale om, og hvordan jordforbinder man de enkelte komponenter? Og hvad koster det at jorde anlægget?

SVAR:

En god jordforbindelse giver i mange tilfælde en renere lydgengivelse, hvor dynamikken i musikken (kontrasterne mellem svagt og kraftigt lydniveau) bliver mere defineret. Samtidig forbedres nuanceringen af musikkens detaljer.

Populært sagt forøges informations-tætheden. Du opleve det, som om rumligheden i lydsceneriet mellem højttalerne blive større, ligesom punkiformigheder og højdefornemmelsen forbedres

Solister står ofte tydeligere frem i lydbilledet, samtidig med at du får en finere fornemmels af akustikken omkring backing instrumenterne. Ikke sjældent opleves stilheden i musikkens pauser mere tyst og klangen blødere Du slapper mere af og får alligevel større udbytte.

Jordspyd

Jordforbindelsen etableres lettes ved at købe et galvaniseret jordspyd – en omkring to meter lang jernstang, der er spids i den ene ende – til små 200 kr. hos din el-installatør. Spyddet bankes lodret ned i jorden – fx med lægtehammer. Med velisolerede ledninger og specialklemmer, spadesko eller lignende, forbindes spyddet nu til jordforbindelesesskruen eller til metalchassiset på hver af dine 230 volt-tilsluttede hifi-apparater Lyden bliver ofte værre, når du kun "jorder" et af apparaterne, fordi der kan løbe kraftigere støj- og lækstrømme langs signalvejen mellem de sammenkoblede apparater.

Det er dog ikke alle apparater, der egner sig til ekstern jordforbindelse; de bør i stedet "jordes" via et 3-polet lysnetstik med jord.

 

Hvordan jorder man?

Jeg har for nylig i et tysk tidsskrift læst, at jordforbindelse kan have ret så stor indflydelse på lyden i et hifi-anlæg. Er det korrekt, og hvad skal man gøre?

SVAR:

Jordforbindelse betyder helt bogstaveligt, at dit udstyr er forbundet til jord. I praksis betyder det, at du forbinder kabinettet med en ledning til et jordspyd - fuldstændig som man fx 'jorder" diverse hårde hvidevarer i husholdningen. En anden og nemmere metode, som ovenikøbet kan give gode resultater, foregår ved at forbinde ("stelle") de forskellige apparater i anlægget til forstærkerens kabinet. I mange tilfælde opnår du et "renere" og mere afslappet lydindtryk. Men i visse sjældnere tilfælde forøges brumniveauet desværre grundet uheldige stel-sløjfer. Derfor bør man altid eksperimentere sig frem. For i værste fald kan du brænde forstærkeren af, og så kan du få problemer med forsikringen.

Inden du forbinder de forskellige apparater i dit hifi-anlæg med hinanden med jordforbindelsen på forstærkeren, skal du skrabe lidt af malingen af chassiet for at opnå optimal stelforbindelse.

 

 

 

 

Skal man jordre v.h.a. et spyd?

Jeg bor i et stort boligkompleks, hvor jeg ikke umiddelbart har mulighed for at forbedre hifi-lyden ved at jordforbinde mit anlæg. Har I et godt råd? Hvordan kan det i øvrigt være, at anlægget lyder klart bedre om natten end om dagen?

SVAR:

At dit anlæg spiller bedst om natten, er faktisk det bedste bevis på, at lyden bliver endnu bedre med en jord-forbindelse og evt. endnu bedre med et netstøjfilter eller en rigtig 230 til 230 volt skilletrafo. Skilletrafoer finder du først og fremmest hos en autoriseret el-installatør mens netstøjfiltre typisk kan købes gennem entusiast-orienterede hifi-specialister eller forhandlere af elektronik-løsdele. Men mon ikke det er muligt at få etableret en rigtig jordforbindelse i din lejlighed?

EI-komfurer, opvaskemaskiner og elektriske vandvarmere kræver ligesom mange andre el-installationer en såkaldt sikkerheds-jord-forbindelse, og vi kan vanskeligt forestille os, at en sådan ikke er tilgængelig i din lejlighed. Du kan også prøve at forbinde apparaternes chassis- og stel-forbindelser til nærmeste vandhane, faldstamme (medmindre den er af plast) eller radiator. Det giver ofte en rimelig jordforbindelse til hifi-formål, selv om disse installationer strengt taget ikke må bruges som jordforbindelse - og da slet ikke som sikkerheds-jordforbindelse.

 

NETSTØJFILTERET GIVER RENERE LYD

Strøm fra lysnettet? Det er da, som det skal være! Nej, faktisk er strøm ikke bare strøm. Fx sender køleskabe, lysstofrør og motorer alle startstrøm-pulser ud i lysnettet, og de kan i værste fald give hørbar forvrængning midt i hifi-nydelsen. Nogle hifi-fabrikanter, som danske Holfi, er ganske enkelt gået over til at bruge batterier for at opnå en helt ren energi-kilde til deres forstærkere. Men med et eller flere netstøjsfiltre er du godt på vej. Faktisk kan man tale om, at disse filtre er en økonomi-udgave af den kompromisløse akkumulator-drift.

Det netstøjsfiltre, vi her beskriver, har i alt tre forskellige filtre indbygget:

1) En jævnstrømsfælde, der udgøres af de fire dioder og de to elektrolytkondensatorer. Fælden fjerner eventuel jævnstrøm i 230 V-forsyningen.

2) En overspændingssikring, der med en såkaldt VDR-modstand fjerner utilsigtede spændingsspidser på lysnettet.

3) Et HF-filter, der fjerner højfrekvente overlejringer på nettet. Fra tilslutningen til lysnettets

230 V løber strømmen først gennem jævnstrømsfælden, der har til opgave at fjerne evt. jævnstrøm på nettet.

En speciel modstand fjerner støjspidserne

Fra jævnstrømsfælden møder strømmen en 250 V VDR-modstand (Voltage Dependent Resistor = spændings-afhængig modstand). Denne specielle modstand har til opgave at fjerne støjspidser, der skyldes start af motorer, lysstofrør m.m. Modstanden virker ved, at dens modstand formindskes, når spændingen over den øges. Over de 250 V, som modstanden er påstemplet, mindskes dens modstand kraftigt; derved kvæles disse spændingspeak, der let kan være op til 600 V! Nu, da der hverken er jævnstrøm eller spændingspeak tilbage, renses strømmen til sidst gennem et dobbelt phi-filter. I filtret har til opgave at rense netstrømmen for HF (Høj Frekvens) og består af de to spoler samt de to 0,1 my-IF-kondensatorer Kondensatorerne kortslutter de høje frekvenser til nul, og spolerne leder kun lave frekvenser som 50 Hz. HF-støj kan let løbe langs lysnettet. Den kan fx komme Computere, der med clockfrekvenser på mange MHz er stor støjkilde. Men også fra dårligt dæmpet amatørradio-udstyr og alskens andet elektronikgrej kan der udsendes HF

Hvis HF'en fx slipper ind i en forstærker, hvori der sidder dioder og transistorer mv., kan disse ensrette HF-støjen og detektere den som en gammel krystalradio. Det betyder hørbar forvrængning. Og i værste faldt kan du lytte med på samtalerne fra radiosendeme.

Filterne der er beskrevet koster 220 kr. inkl. kabinet for udgaven til fx CD-afspiller (max. 600w) og 240 kr. for udgaven til forstærkeren (max 1300w). Priserne er inkl. forsendelse. Begge filtrer er byggesæt, som er uhyggelig lette at lave. Bestil hos Brinck Elektronik på www.brinck.dk eller ring til dem på tlf.: 33 11 15 70

Billedet skulle gerne illustrere hvor enkelt det er at lave! SÅ ENKELT, MEN MED KÆMPE VIRKNING!!!!!


  Netstøjsfilter

Fungerer et netstøjsfilter?

Jeg har mange gange læst om såkaldte netstøjsfiltre, der skulle rense strømmen, så stereo-anlægget lyder bedre. Kan det virkelig være rigtigt?

SVAR:

Ja i aller højeste grad, og her i bladet har vi da også flere gange vist eksempler på netstøjsfiltre, som du selv kan bygge.

Filterets opgave er at rense elinstallationen for støj. Bor du fx i nærheden af stor industri, kan der nemt være "klumper" i strømmen. Populært sagt er strømmen ikke helt "ren", og det kan høres via et godt stereo-anlæg som mere diffust stereo-perspektiv og detaljering.

Det er dog meget forskelligt, hvor stor effekt et netstøjsfilter har. Har du fx et anlæg, hvor strømforsyningen er gjort ekstra stabil og har gode arbejdsbetingelser - eller en forstærker, der fra fabrikken allerede har indbygget netstøjsfilter; ja, så er effekten naturligvis noget mindre.

Osciloscop-kurve af netspænding

 

Dette simulerede osciltoscop-foto viser 230 volt netspændingens sinus formede forløb nederst og lysnet-støjen (flere tusinde gange forstørret) øverst. Støjen modulerer (ændrer) netstpændingen lynhurtigt op og ned (op til flere milliarder gange i sekundet), så der bliver små afvigelser i det sinusformede forløb.

 

 


Af Martin Bopup - Link